Så er der billeder her på hjemmesiden.
Jeg vil vildt gerne samle så mange billedindtryk som muligt, så hvis du har taget nogle billeder eller optaget video fra Etapen, som du gerne vil dele med os andre, så følg ovenstående link og åben albummet eller gå direkte til albummer: her. For at tilføje materiale skal du blot trykke på ikonen med plusset og vælge dine billeder og video, tak!
Husk på at du, ved at uploade dine billeder, samtidig deltager i konkurrencen om at vinde et gratis startnummer til en kommende etape og ikke mindst en gaveæske eller ølkasse med øl fra Svendborgsund Bryghus henholdsvis Ø-Bryg.
Diplomer og resultatliste finder I her.
Til slut vil jeg gerne takke alle løbere, der med deres deltagelse ved Rudkøbing – Lohals etapen, var med til at udgøre rammen for en dejlig løbeoplevelse. Og stor cadeau til at I alle modstod de 30+ grader. En tak skal ligeledes lyde til mine samarbejdspartnere Ø-Bryg og Svendborgsund Bryghus, der med deres velvillige indstilling, har gjort det muligt for mig at forkæle jer løbere med kvalitetsøl. Besøg meget gerne deres hjemmesider på www.oebryg.dk og www.sundbryg.dk. Tak.