Så skal jeg da nok love for at vi fik en Wellness Weekend på Lyø og Avernakø med masser af sol, hyggeligt samvær og ikke at forglemme – rigeligt med trailspor – gavmildt belagt med sten i alle tænkelige størrelser. Jeg er ret overbevist om at der er én eller to løbere med pænt smadrede fødder og negle efter denne weekend 🙂 Tak fordi I var med til at gøre det til en fed løbeoplevelse.
Resultatlister, diplomer og billeder og video fra Lyø og Avernakø er nu lagt op på hjemmesiden under menupunktet Pop Up.
I lighed med ved Øhavssti Etaperne, vil jeg vildt gerne samle så mange billed- og videoindtryk ind som muligt, så hvis du har taget nogle billeder eller optaget video fra Lyø eller Avernakø, som du gerne vil dele med os andre, så gå direkte til albummet med billeder og video fra Lyø her og billeder og video fra Avernakø her. For at tilføje materiale skal du blot trykke på ikonen med plusset og vælge dine billeder og video, tak!
Det vil være rigtig fedt hvis I gider det, også selvom der ikke er en foto konkurrence i denne omgang. Tak.