11. maj var dagen, hvor jeg efter 10 års venten, endelig kunne løbe mit marathon # 100. Dagen var en helt igennem fantastisk dag, med sol, varme, 103 søde løbere og en pragtfuld stemning med efterfølgende tale fra Klub 100 Marathon formand Per Hviid, overrækkelse af medalje, diplom og sidst men ikke mindst den SMUKKE vandrepokal. 3 gamle gymnasiekammerater sørgede for at der var grillede pølser og ristede brød til alle.

Tak til alle der deltog ved løbet og/eller gav mig en masse dejlige gaver – og tak fordi I gjorde d. 11. maj 2019 til en dag jeg aldrig vil glemme.